Så er jeg lige kommet hjem.. Mig og min mor har lige været forbi min farmor og farfar, de havde en julegave til mig. De savner mig og jeg savner vel også dem på en eller anden langt ude måde, for at være ærlig så tænker jeg stort set aldrig på dem mere. Kun hvis der er nogle som nævner noget i sammenhængen farmor/farfar/far..
Det er lidt trist, ikke? At en idiot (min far) kan splitte en familie på den måde.
Jeg tror ikke, at min farmor og farfar forstår hvorfor, at jeg har valgt at skære dem lidt ud af mit liv.. Og det er selvfølgelig ikke godt, men det bliver nødt til at være sådan. De har valgt side, de holder med deres søn, min far, de er ligeglade med hvad han er for en idiot!
Vendepunkter i "farmor-farfar / Katrine" historien var helt klart den sommeraften, hvor vi (mig og min mor) havde inviteret dem hjem på kaffe, og for at snakke om nogle ting som jeg synes var vigtigt, at de forstod, men jeg har altid været meget bange for at gøre andre ondt, så jeg fik min mor til at sige det.. Og det gjorde bare det hele værre. Min mor er den eneste i hele verden som rent faktisk forstår mig 100% og det forstår de andre bare ikke, slet ikke min fars familie.
Min fars familie har lige siden skilsmissen beskyldt min mor for at proppe mig med hendes meninger og holdninger, fyldt mig med had. Det er jo løgn! Hvilken mor ville gøre det? Jeg er en teenager, jeg har mine egne holdninger og meninger, ligemeget hvor åndsvage eller ja.. voksne? de så er så er det mine egne!
Anyway.. Den der aften havde jeg været i sommerhus med min farmor og farfar en måned eller noget inden og det var stort set grunden til, at jeg havde brug for at tale med dem.
Da de spurgte mig om jeg ville med, havde jeg det stadig svært og usikkert efter skilsmissen, jeg vidste ikke rigtigt, hvor jeg var i forhold til min farsfamilie, men min mor opfordrede mig til at tage med, hun har aldrig ville se mig boycutte min egen familie men ja..
De spurgte mig så og jeg sagde ja.. Der er bare den lille hage, at de ikke havde fortalt, at min fætter of kusine på 1 og 3 år dengang tror jeg også skulle med + min oldemor på næsten 90. Sikke en hyggelig ferie for en pige på 13 år der lige er begyndt at blive rigtig teenager.. Jeg skulle skifte ble osv osv osv. Og jeg FUCKING HADER børn! Skyd dem..
Jeg ved ikke engang, hvorfor jeg skriver der her, det lyder så dumt.. Som en lille bitte ting, så glem det! Tilbage til aftenen xD
Da min mor begyndte at fortælle, hvordan jeg havde det med min fars familie og, hvorfor jeg allerede der havde valgt min fars bror og hans kæreste + deres to børn (fætter og kusine) fra min familie, så flippede min farfar ud med alt muligt lort!
Han rejste sig op (vi sad udenfor, sommeraften, jeg bor i rækkehus, så ALLE kunne høre ham..) begyndte at råbe og pege truende på min mor.. Sagde ting som: Hvad er det for noget lort du bilder os ind? Hvis det er sådan Katrine har det, tror du så ikke, at hun havde sagt det til os? Du har sku da også altid været syg i hovedet! Du er sindsyg! Og at det var min mor som fik mig til at sige de ting jeg nu gjorde osv. At hun fortalte mig, hvad jeg skulle sige inden vi skulle møde dem!
Min mor bad ham hanke op i sin kone og gå, han råbte og skreg af raseri hele vejen ud, og lige inden de kom til parkeringspladsen løb han imod min mor of lovede hende tæsk, hvis ikke hun havde gjort det samme, så er jeg helt sikker på, at han havde slået hende, uden tvivl.
I aften var jeg så bange for, at noget lignende skulle ske, men det gjorde det heldigvis ikke og der var heller ingen andre uanmeldte "familiemedlemmer"..
Sikke et ynkeligt indlæg det blev og vist også ret forvirrende, men ja.. Jeg havde brug for at sige det :)
- Katrine
2 kommentarer:
fin blog du har!
http://justfun-amaliemilaura.blogspot.com/
amalie
Tak!! Og i lige måde :D
Send en kommentar