Tankestrøm

Jeg læste lige det her. Og det fik mig til at tænke.. For jeg har det på samme måde, jeg er faktisk lidt bange for skolen. Sådan er det altid efter en ferie, jeg har dårlig samvittighed, det føles som om jeg har pjækket. Måske er det fordi jeg pjækkede en stor del af 6 klasse, jeg ved det ikke, men de føles altid som om jeg har et par øjne i ryggen de første par dage efter en skoleferie og det er bare ikke behageligt.

Og som om det ikke er nok med den dårlige samvittighed så er jeg også bange for at græde i skolen.. Jeg har grædt non stop siden igår kl. 21:15. Græd er det største svaghedstegn jeg kan vise, jeg hader det, de eneste der må se mig græde er min mor og bedste veninde. Ingen andre har rent faktisk set mig rigtigt græde. De har set mig med tåre i øjnene, men de forsvandt altid. Der er kontrol over følelserne. Jeg skal være stærk ellers kommer jeg aldrig videre i livet.

Jeg er ked af mig selv.

Jeg er ked af min vægt, jeg er ked af mit hår, mine små øjne, min røde hud, mine små læber og underlige tunge. Jeg er ked af mine skæve tænder og mit problem med dårlig ånde ligemeget, hvor meget jeg børster tænder.
Jeg er ked af min tøjstil som ikke rigtig er til at ændre pt. pga. min vægt. Jeg er ked af, at jeg ikke kan tage mig sammen og gøre noget ved mit liv, jeg sidder bare på min røv dag ud og dag ing, spilder tiden foran computeren. Jeg bilder mig ind, at jeg har venner fordi jeg chatter med en masse mennesker, som bare smider mig væk efter et par ugers tid.
Jeg er ked af, at jeg er den eneste jeg kender som aldrig har fået et kys, jeg er ked af, at min første kæreste skulle vise sig, at bo i Skjern og dumpe mig fra det ene sekund til det anden uden at fortælle hvorfor. Jeg er ked af min generthed.

Jeg er bare ikke god nok.

Gang på gang bliver jeg dolket i ryggen. Gang på gang står jeg til rådighed 24/7 for nogle der røvrender mig. Gang på gang smiler jeg bare af mobbere og bagtaleri. Gang på gang overhører jeg advarslerne.

Jeg er en idiot.

Og hvad så nu? Det ved jeg ikke.. Skolen starter imorgen og jeg er stadig "mig selv".. Eller den mig som de fleste kender fordi de aldrig har kigget til min side og lært mig at kende.. De kender mig ikke.
Jeg kender ikke engang mig selv.
Jeg hader mig selv. Jeg hader hvad jeg er. Jeg hader hvad jeg gør og jeg hader hvad jeg bliver nødt il at gøre, for jeg er ret tilpas med mit uduelige liv, men hvad hjælper det på mine drømme?

Intet.

Jeg skal ta' mig sammen. Jeg skal fandeme ta' mig sammen og vise verdenen hvem jeg er. Fortælle verdenen, at jeg er god nok og, at de ikke skal pisse mig op og ned af ryggen!
Jeg vil være mig og jeg vil ikke være bange for at være mig!
For jeg ved, at det ikke er noget at være flov over at være mig. For jeg er rent faktisk bedre end mange andre! Så klap hesten!

Nu tager jeg mig fandeme sammen!

JA!

- Katrine